Sådan opsætter du Facebook pixel i WordPress:

376
3

Hvis du skal lave effektiv Facebook-annoncering, så har du helt sikkert brug at få opsat en Facebook pixel på dit website. Den kan hjælpe dig med at lave meget effektive retargeting / remarketing kampagner. Heldigvis er det ret enkelt at opsætte pixlen selv.

Hvad er en Facebook pixel?

En Facebook pixel er et lille stykke kode, som du implementerer på dit website. Når det er på plads, indsamler Facebook data om dine besøgende og hvilke handlinger de foretager på dit website. Disse data kan du aflæse i din Facebook businessmaneger.

Hvorfor skal jeg opsætte en Facebook pixel?

En Facebook pixel hjælper dig med at måle effektiviteten af din annoncering, den kan hjælpe dig med at sikre, at dine annoncer bliver vist til de rette personer og så hjælper den dig med at opbygge effektive annoncemålgrupper. Ved hjælp af Facebook pixlen kan du f.eks. lave annoncer som er målrettet til folk som har besøgt dit website eller til en kopimålgruppe, altså folk som ligner dem der her besøgt dit website. Når pixlen er opsat, vil den registrere, hvem der besøger dit website. Du får ikke oplyst præcist, hvem det er, men du kan se demografiske informationer og statistik og så får du mulighed for at målrette dine annoncer til de besøgende. Udover stam-pixlen, så har du mulighed for at tilføje en række såkaldte hændelser, som er ekstra data der registreres, når de besøgende udføre bestemte handlinger. Opsætning af hændelser er dog ikke forklaret i videoen.

Sådan opsætter du Facebook pixlen

For at opsætte facebookpixlen, skal du først logge ind på din facebookkonto og hvis du ikke allerede har en businessmaneger-konto, skal du oprette en.
Du skal blot indtaste nogle standartdata om dig selv og din virksomhed og giver din konto et navn. I dette tilfælde har jeg blot kaldt kontoen for testkonto.
Klik færdig og gå op i menuen i øverste venstre hjørne.
Her klikker du på ”pixel”, navngiver din pixel og klikker ”Opret”
Nu har Facebook genereret din stam-pixel-kode og du bliver vist 3 muligheder for opsætning.
Vælg ”Brug integration eller tagadministrator” og vælg så WordPress.
Nu skal du blot klikke download. Den zip-fil du har hentet uploader du så direkte i WordPress som et plugin. Hvis du ikke ved hvordan man uploader og installeret et plugin, kan du følge vejledningen på skærmen.

Nu burde alt være i skønneste orden og din pixel indsamle data, men inden du lukker for opsætningen, er det dog en god ide at følge anbefalingen på skærmen og klikke downloade Pixel helper.

Facebook Pixel Helper der er et Chrome-plugin, som altså kræver at du har en Chrome-webbrowseren.Når udvidelsen er installeret, får du en notifikation om, at pluginet er blevet føjet til Chrome, og der kommer et lille ikon ved siden af adresselinjen.

Naviger til dit website og hvis din pixel er korrekt installeret, kan du klikke på pixelhjælperikonet og se hvilke data den opsamler. Du kan også bruge pixelhelper til at se hvilke pixels andre websites har.

Hvis der ikke er nogen fejl ved din pixel, er du klar til at begynde at lave Facebook-annoncer med pixlen.

se også: Bliv set på YouTube: 10 gode råd om YouTube Søgemaskineoptimering